Høringssvar vedrørende lægehus

Høringssvar

Til: Social- og Sundhedsudvalget

Emne: Muligheder for etablering af lægehus i Dragør

J.nr.: 00.01.00.A00
Sagsnr.: 18/3973

RESUMÉ:

På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 8. oktober 2018 fik udvalget forelagt muligheder for etablering af et lægehus i Dragør.

Udvalget forelægges nu en nærmere gennemgang af kommunens og regionens rolle i forhold til et eventuelt lægehus i Dragør.

INDSTILLING:

Administrationen indstiller, at udvalget beslutter, hvorvidt administrationen skal arbejde videre på at afdække mulighederne for etablering af et lægehus i Dragør.

Ældrerådets bemærkninger:

Rådet har gennemlæst sagsfremstillingen samt den nye belysning af mulighederne for etablering af lægehus i Dragør.

Rådet skal på dette grundlag ikke pege på særlige løsninger, men Ældrerådet anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter at lade forvaltningen fortsætte arbejdet med at afdække mulighederne for etablering af et lægehus i Dragør.

Rådet er enigt i, at etablering af et lægehus på Wiedergården, hvor lægerne kunne leje sig ind i lokaler side om side med andet sundhedsvirke, og med det øvrige aktivitetshus, kunne være med til at styrke sammenhængen i det nære sundhedsvæsen.

I Ældrerådet forudsætter vi dog, at etablering af et lægehus ikke må reducere mulighederne for en fortsat gennemførelse af de mange aktiviteter der tilbydes borgerne.

Vi skal desuden pege på, at der allerede nu er en betydelig underforsyning af parkeringspladser både for beboerne i Wiedergårdens boligafdeling, for hjemmeplejen og for brugerne af Aktivitetshuset. Det må derfor også være en forudsætning for etablering af et lægehus her, at der kan skabes de fornødne parkeringspladser.

Ældrerådet finder det fortsat vigtigt, at de nuværende læger med almen praksis i Dragør inddrages i overvejelserne.

Ældrerådet i Dragør
på rådets vegne
Leif Ingersholm
formand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *