Referat fra Ældrerådsmøde den 14. september 2018

Ældrerådsmøde – Referat

Data om mødet
Dato: 14. september 2018
Tid: 10.00-12.30
Sted: Wiedergården.
Bilag: Ingen

Mødedeltagere:
Leif Ingersholm (LI), Knud Berggreen (KB), Nadia Langhoff (NL), Renee Schwaner (RS), Nils Riiber Høj (NRH)
Afbud fra Ole Morten Landsmann (OML).

Fra forvaltningen deltog:
Trine Fjalar Andersen, uden for dagsorden.

Dagsorden:

Uden for dagsorden:

a. Portrætfotografering til den nye Ældre Guide

b. Præsentation af Trine Fjalar Andersen, Specialkonsulent i Sundhed og Omsorg.
Trine er fremover primær kontakt-konsulent for Ældrerådet.

Trine orienterede om forberedelserne til Ældretopmødet, der skal afholdes på Wiedergården den 28. november 2018.

Ældrerådet får mulighed for at præsentere sig ved en stand, og eventuelt ved et indlæg i plenum.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt uden ændringer.

2. Re-konstituering af Ældrerådet.

Næstformand Ole Landsmann har meddelt, at han udtræder af rådet på grund af snarlig fraflytning fra kommunen. Vi takker Ole for han engagerede medvirken i rådet.

Stedfortræder Nils Riiber Høj var indkaldt til at indtræde i rådet med virkning fra mødedatoen.

Nils Riiber Høj har accepteret at indtræde i Ældrerådet.

Ældrerådet re-konstituerede sig med Knud Berggreen som næstformand.

3. Drøftelse af rådets forretningsorden.

Det må konstateres, at dagsordenerne til SSU – rådets primære udvalg – almindeligvis offentliggøres 3 til 4 hverdage før SSUs møde, og at det først når offentliggørelsen har fundet sted vides, om der er punkter til høring i Ældrerådet.

Der kan således ikke på forhånd aftales en møderække, da der også med kort frist kan komme punkter til høring fra de øvrige udvalg.

For at sikre, at eventuelle høringssvar kan blive taget med under udvalgets behandling af det pågældende punkt, må det være fremsendt mindst hverdagen før mødets afholdelse, hvilket igen betyder, at rådet har 2 til 3 hverdage til at sætte sig ind i emnet, at indkalde til et møde, at formulere og træffe beslutning om selve høringssvaret.

Rådet har derfor ikke mulighed for at leve op til vedtægternes bestemmelse om, at Ældrerådet udøver sin virksomhed i møder. Der kan således kun træffes beslutninger og handles på rådets vegne i Ældrerådets møder.

Det blev aftalt, at LI udarbejder et forslag til ændring af rådets forretningsorden. Det skal beskrives, at behandling af høringssager kan ske ved høring i rådet via e-mail, og at den endelige formulering af høringssvaret foretages af formand og næstformand, og at rådet på den måde lever op til vedtægternes bestemmelse om, at I uopsættelige sager kan formanden og næstformanden handle på Ældrerådets vegne.

Det er omstændigheder, rådet ikke er herre over, der nødvendiggør denne tolkning af vedtægterne, og rådet vil søge kommunalbestyrelsens godkendelse af tolkningen.

4. Gennemgang af sager i høring.

a. 16. aug. blev der til BEPU fremsendt bemærkninger om Fortovet på Engvej nord for Dagplejens Legestue.

b. 29. aug. blev fremsendt Kommentar til høringsmaterialet for kommunens budget 2019.

c. 6. sept. blev der afgivet høringssvar for Understøttende initiativer til pårørende.
Sagen var behandlet efter retningslinjerne som nævnt under pkt.3, og der blev afklaret nogle forståelsesspørgsmål.

d. 14. sept. blev der afgivet høringssvar om udbudsmateriale om Levering af urologiprodukter, hvor det nævnes, at Ældrerådet ikke har forudsætninger for at komme med bemærkninger til det fremsendte materiale. Vi finder, at der her er tale om en ren administrativ opgave, og vi har tillid til, at opgaven løses af medarbejdere med den fornødne faglige indsigt.

5. Afholdte aktiviteter i Danske Ældreråd (DAE).

a. Ældreminister Thyra Frank afholdt møde om værdier i ældrepolitikken.
27. august 2018, Slangerup. LI og NL deltog. Meget interessant møde.

6. Kommende aktiviteter i Danske Ældreråd (DAE).

a. DAE-Temadag, Region Hovedstaden,
Snekkersten den 24. september 2018. LI deltager.

b. Sundhedsstyrelsen afholder temadag om livskvalitet i ældreplejen.
6. november 2018, Scandic Hotel Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde.

c. DAE-Ældrepolitisk konference.
Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – hvad er udfordringerne”?
Torsdag d. 15. november 2018 Vingstedcentret

d. DAE-Vestegnstræf, Glostrup, den 19. november 2018, er endnu ikke programsat.

7. Status for arbejdet med Ældre guiden.

Fotografering af Ældrerådet er gennemført i d.d.

Fotografen tager billeder af forskellige motiver.

Der arbejdes fortsat på forskellige indlæg i guiden.

8. Fortsat idéudvikling om ældrerådets kontaktmuligheder med ”baglandet”.

Træffetid vil første gang være tirsdag den 18. september 2018, kl. 11.30, hvilket er annonceret på opslagstavlen og i Dragør Nyt.

LI og RS er til stede fra starten, mens NL og NRH støder til undervejs.

Dragør Nyt vil efterfølgende skrive om aktiviteten.

9. Næste møde og underskrift af liste for mødediæter

Næste møde afholdes fredag den 9. november. Sted oplyses ved indkaldelsen.

10. Eventuelt

LI foreslog og fik tilslutning til, at Ældrerådet søger at arrangere en tur til et Seniorbofællesskab i Glostrup, og at KB-medlemmerne inviteres. Seniorbofællesskabet er etableret som en selvgroet andelsboligforening. Arrangementet venter til efter de kommunale budgetforhandlinger er afsluttet.

Ref.: LI

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *