Høringssvar: Understøttende initiativer til pårørende

Dato: 6. september 2018

Høringssvar

Til: Social- og Sundhedsudvalget

Emne: Understøttende initiativer til pårørende

J.nr.: 00.01.00.A00
Sagsnr.: 18/3551

RESUMÉ:

Udvalget besluttede på møde den 7. maj 2018, at administrationen skal fremlægge forslag til understøttende initiativer for pårørende. Udvalget præsenteres her for en status på kommunens nuværende pårørendetilbud og forslag til nye understøttende initiativer.

INDSTILLING:

Administrationen indstiller,

1. at udvalget tager status på kommunens nuværende tilbud til pårørende til efterretning.

2. at udvalget godkender, at administrationen undersøger mulighederne for at udbrede et koncept for pårørendegrupper i kommunen.

3. at udvalget godkender, at administrationen udarbejder informationsmateriale om kommunens nuværende tilbud til pårørende, herunder med information om relevante patientforeninger.

Ældrerådets bemærkninger:

Rådet anbefaler, at administrationens indstilling følges.

Rådet anbefaler, at der arbejdes for ansættelse af en pårørendevejleder.

Ved et møde med ældreministeren i august måned blev vi informeret om vigtigheden af, at indsatsen ”Lær at tackle hverdagen som pårørende” udbredes. I rådet har vi ikke viden om, hvor stor søgning der i givet fald ville være i Dragør kommune, men vi vil anbefale at dette vurderes, og at det undersøges om aktiviteten med fordel kan etableres i samarbejde med Tårnby kommune.

Ældrerådet i Dragør
på rådets vegne
Leif Ingersholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *