Fortovet på Engvej nord for Dagplejens Legestue

Ældrerådet har taget kontakt til kommunen vedr. fortovet på Engvej:


Dragør Kommune
By-, Erhvervs- og Planudvalget
Kirkevej 7
2791 Dragør

Dato: 16. august 2018

Vedrørende: Fortovet på Engvej nord for Dagplejens Legestue

For nogle år siden blev fortovet på Engvej mellem Dagplejens Legestue og Boligforeningen Engparken omlagt, men strækningen nord for Dagplejens Legestue blev ikke samtidig omlagt, skønt den er i mindst lige så dårlig forfatning.

Ældrerådet finder det er uheldigt, at den omtalte strækning ikke er blevet omlagt, til trods for at den er adgangsvej til Plejehjemmet Enggården.

Fortovet er i en sådan tilstand, at det vanskeliggør adgang for dårligt gående, gående med gangstativer samt kørestole, og begrænser derved plejehjemmets beboeres mulighed for at gå ture i nærområdet.

Ældrerådet henstiller derfor til, at en omlægning af fortovet på strækningen fra Dagplejens Legestue til Rønne Alle bliver prioriteret.

På Ældrerådets vegne
Med venlig hilsen
Knud Berggreen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *