Referat fra Ældrerådsmøde den 18. maj 2018

Data om mødet
Dato: 18. maj 2018
Tid: 10.00-12.00
Sted: Dragør Stuen – Rådhuset.
Bilag: Kontaktoplysninger

Mødedeltagere:
Leif Ingersholm (LI), Knud Berggreen (KB), Nadia Langhoff (NL), Renee Schwaner (RS).
Afbud: Ole Morten Landsmann (OML).
Fra forvaltningen deltog: Efter aftale; ingen.

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt uden ændringer.

2. Opfølgning på dialogmødet med SSU den 9. april.
Rådet fandt, at stemningen ved mødet var positiv, og udvalget var imødekommende i forhold til en styrkelse af samarbejdet.

LI vil søge at få suppleret aftalen fra 3. oktober 2016 om høringsproceduren med, at forvaltningen varsler ældrerådet når der arbejdes med emner, der senere kan blive punkter på en udvalgsdagsorden, og som vil blive udsendt i høring.

3. Gennemgang af udvalgssager.
Ved mail af 26. april 2018 har rådet fået tilsendt et punkt til behandling på SSU’s møde den 7. maj 2018 vedrørende en procesplan for formulering af ældrepolitikken i 2018-2019.
Rådet har ikke fundet anledning til at afgive høringssvar i sagen

Forvaltningen har bragt et forslag til ”Tilbudsindhentningsmateriale vedr. vask af privat tøj – Enggården” i høring. LI har den 27. april 2018 afgivet høringssvar med kommentarer.

4. Afholdte aktiviteter i Danske Ældreråd.
Den 11. april 2018 deltog LI i et formands-/nærstformandsmøde i Lillerød, hvor en række
aktuelle ældrepolitiske emner var dagsordenen. LI’s notater fra mødet er lagt i arkiv.

Den 18. april 2018 deltog NL og OML i et vestegnstræf med demens som hovedtema.
OML’s notat fra mødet er lagt i arkiv.

Den 7. maj 2018 deltog LI og OML i Danske Ældreråds ordinære repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand. Udover de formelle dagsordenspunkter holdt Ældreminister Thyra Frank en tale til repræsentantskabet, og senere fik afgåede formand for Danske Regioner Bent Hansen overrakt en hæderspris.

5. Kommende aktiviteter i Danske Ældreråd.
Ældreminister Thyra Frank vil invitere til samtaler om værdier den 27. august 2018.

Danske Ældreråd vil indkalde til temadage om ”Kommunale Kvalitesstandarder” i ugerne 39 og 40.

Via Danske Ældreråd har Ældreministeren og Sundhedsministeren udsendt et brev til hvert af de 98 lokale ældreråd.
I brevet opfordrer ministrene ældrerådene til at være med til at arbejde for, at alle 98 kommuner bliver demensvenlige i 2025.
Brevet er overdraget til NL.

Danske Ældreråd udsender jævnligt et nyhedsbrev pr. mail. LI vil fremover videresende
nyhedsbrevet til alle rådsmedlemmer og stedfortrædere.

6. Status for arbejdet med Ældrerådsguiden. Brev til annoncører vedlagt.
Der er indgået samarbejdsaftale med AD MEDIA om udarbejdelse af en ajourført ældreguide.
Brevet til annoncørerne er udarbejdet, og der er en liste over mulige annoncører under udarbejdelse. LI og KB har overfor AD MEDIA udstukket retningslinjer for prioriteringen ved tegning af annoncer.
De enkelte rådsmedlemmer opfordres til at gennemlæse teksterne i den hidtidige guide, og komme med bemærkninger om overflødig eller manglende tekst.

7. Fortsat idéudvikling om ældrerådets kontaktmuligheder med ”baglandet”.
LI udfærdiger en præsentation af rådet til ophængning på opslagstavlen i Wiedergården.
Rådet vil forsøgsvis stille sig til rådighed med en åben træffetid på Wiedergården, hvor borgere kan få en uformel samtale om spørgsmål inden for ældreområdet.
Denne træffetid vil første gang være tirsdag den 18. september 2018, kl. 13.00, hvilket vil blive annonceret på opslagstavlen, i Dragør Nyt og om muligt i Wæveren.
Annonceringen vil tage udgangspunkt i stikordene:
”Vi er nye – vi har brug for din hjælp”.

8. Næste møde

er aftalt til fredag den 14. september 2018, kl. 10.00 på rådhuset.

9. Eventuelt
LI deltog den 20. marts i kommunens høringsmøde om budgetprocessen for Dragør Kommunes budget for 2019.
Budgetforslagene bringes i høring i perioden fra den 16. – 30. august.
Ældrerådet tilsluttede sig, at KB på rådets vegne over for kommunen rejser kritik af den tilstand fortovet er i på den østlige side af Engvej på strækningen fra boldklubbens klubhus til Wiedersvej.
Nadia bad om, at telefonisk henvendelse hovedsagligt skal ske til hendes fastnetnummer.
Der vedhæftes en opdateret udgave af ældrerådets kontaktoplysninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *