Referat fra Ældrerådsmøde den 14/2-2018

Mødedeltagere:
Leif Ingersholm (LI), Ole Morten Landsmann (OL), Knud Berggreen (KB), Nadia Langhoff (NL), Reneé Schwaner (RS).

Fra forvaltningen deltager:
– efter aftale; ingen.

Data om mødet
Dato: 14.2.2018
Tid: 10.00-12.00
Sted: Rådhuset, Mødelokalet i forhallen.
Bilag:
Ingen

Dagsorden:

  1. Godkendelse af dagsorden
    Godkendt
  2. Forventningsafstemning om rådets arbejde.
    Det forventes, at det enkelte rådsmedlem af egen drift forholder sig til, og reagerer internt i rådet, på materiale der udsendes pr. mail til alle rådsmedlemmer.
    Formanden formidler materiale der sendes til rådet alene via formanden.
    Da Ældrerådet ikke som en ordinær forening har et organiseret bagland, skal vi arbejde for at finde metoder til at opfange inspiration fra rådet målgruppe.
  3. Gennemgang af verserende sager.
    Rådet har fra BEPU modtaget forslaget til nyt busnet.
    Efter en drøftelse blev det besluttet, at KB udarbejder et høringssvar, der får rådets høringssvar af 21.10.2016 med som bilag.
    Det blev besluttet ikke at sende høringssvar på sagerne om:
    Kvalitetsstandard for genoptræning m.v. og Kvalitetsstandard for rehabilitering m.v..
    Sagerne er behandlet i SSU 7.9.2017.
  4. Kommende aktiviteter i Danske Ældreråd.
    Rådet er inviteret til:
    – Temadage om retsgrundlaget
    – Møde om udvikling af ældrerådene
    – Repræsentantskabsmøde 2018
    – Konference om ældrepolitik
    Det blev besluttet, at formand og næstformand deltager i repræsentantskabsmødet på Nyborg Strand mandag den 7.5.2018.
  5. Fra kl. 11.00 deltager en konsulent fra SkyMedia med henblik på ajourføring af den eksisterende Ældrerådsguide
    Peter Hermann orienterede om, at guiden finansieres gennem annoncer. Konceptet er gennemprøvet og velkendt. SkyMedia klarer alt det praktiske og finansierer guiden. SkyMedia arbejder med en lavere annonce-procent end sædvanligt. Det var ikke SkyMedia, men AD-Media der udarbejdede guiden tidligere.Herefter gav LI udtryk for, at der i kommunen havde været negative oplevelser med aggres-sive salgsmetoder, hvorfor kommunen som sådan ikke længere anvendte konceptet.
    Da konsulenten havde forladt mødet, drøftede rådet om der var andre gode måder at komme ud til borgerne på, med de mange vigtige op-lysninger guiden indeholder.
    Det blev besluttet at genanvende konceptet, men med vægt på en mere respektfuld salgs-indsats. LI indgår aftalen med SkyMedia.
  6. Næste møde
    Der havde været fremsat et forslag om et dialogmøde med SSU, men på et uheldigt tidspunkt.
    Rådet ser frem til et nyt forslag.
    Med mindre andet kræver en ændring blev det aftalt, at rådet mødes fredag den 9.3.2018 kl. 10.00.

  7. Eventuelt
    Kommunens HR-afdeling har overfor LI oplyst, at mødediæten for et møde under 4 timer er kr. 420,00 og over 4 timer er kr. 840,00.
    LI fik underskrevet lister for mødediæter for de til og med i dag 4 afholdte rådsmøder. Listerne er indleveret til HR-afdelingen.
    Konsulentfirmaet COurban har inviteret rådsmedlemmerne til arrangementet: ”Dragør – en ældrevenlig by?” den 28. februar på Wiedergården. NL og LI deltager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *